HISTORIEN OM TJUWI
Rejsen startede i januar 2022, da venneparret Martin & Brian besluttede sig for at handle på visionen om at skabe et bæredygtigt brand med kommerciel appeal; at optimere go-to produkter uden at gå på kompromis med kvalitet. Kort tid efter kom Victor med på rejsen, og efter flere ugers intens hjemmeproduktion var der ingen tvivl om at tyggegummi uden plastik og tilsætningsstoffer skulle være det første produkt - duoen blev til en trio og fundamentet for TJUWI var således lagt. Da den helt rette konsistens og smag var i hus, besluttede vi efter mange timers research, at flytte produktionen til Europa. Det var vigtigt, at vi fandt en producent der imødekom alle vores ønsker om et vegansk og plastikfrit tyggegummi, der var fri for sukker og andre unødvendige tilsætningsstoffer, og vi er nu sikre på at vi har fundet det rette match.
GRØN PRODUKTION
Her står Martin og Brian med Silvio, som er en del af familien, der ejer produktionen. Produktionen er en del af Europas største producenter af tyggegummi og har specialiseret sig indenfor tyggegummi uden plastik, hvor kun naturlige ingredienser tilsættes. De lægger endvidere stor omtanke bag selve produktionen – herunder kan bl.a. nævnes, at 60 pct. af hele deres produktion er drevet af solenergi.
INGEN SKJULTE AGENDAER
Plastikfri gummibase
Mange konventionelle tyggegummibrands skjuler plastik i deres gummibase. Vores gummibase er lavet af gummi fra træer og forurener derfor slet ikke.
Naturlige ingredienser
Ingen af vores produkter indeholder syntetiske farver, smage eller sødestoffer. Vi foretrækker at holde det simpelt.
100% vegansk
Alle vores produkter 100% plantebaserede. Ingen animalske tilsætningsstoffer.
Bionedbrydelig indpakning
Både vores tyggegummi og indpakning kan nedbrydes 100% i naturen og vi bidrager derfor til mindre forurening.